En viseaften der sagde "BING"

Skuespiller og visesangeren Jørgen Bing sprang fra "TI-METER-VIPPEN" kom ud over "KANTEN" og gav Vise-Vennerne i Kjellerup en aften som de sent vil glemme...

JA. Så towlig kan man se ud, når der synges viser. Her ses Lotte, Jens Ole og Karsten på slap line...

Her bringes et referat af Per Mark fra denne aften.

Jørgen Bing 22. februar 2018.
Så kom den viseaften, som mange af os havde glædet sig til. Vi har nemlig oplevet skuespilleren Jørgen Bing som både visesanger og instruktør i visesang –  fremragende i begge funktioner. Og det blev en dejlig viseaften, de 71 fremmødte kom til at opleve.
Efter en introduktion af en veloplagt Jens Ole som visevært gik Jørgen Bing i gang med sin første afdeling, som var en blandet buket.

Han startede med et par Halfdan Rasmussen viser – den ekvilibristiske ”Jeg er mig, der er ham” og ”Blomstersprog” om Ibens og Toms (Halfdans børns) sprog. Så kom Jens Louis Petersens ”Minigolf”. Den hørte jeg første gang sunget for ca. 60 år siden af Eigil Jensen, der var en af stifterne af Visens Venner. Da han var færdig med den, sagde han ”Sådan skal den synges” - det kom jeg til at tænke mange gange i aftenens løb.
I første afdeling sang Jørgen Bing alvorlige viser som Arvid Müllers ”Ved havnen” og Jaques Brels ”Amsterdam”, men også den vanvittige ”Pandekagevisen” af Henrik H. Lund. Han sluttede med Ida Bjørn Nielsens ”Halvdelen” og Carl-Erik Sørensens vise om køerne, der er skyld i miljøproblemerne. Alt sammen sunget med nerve og indlevelse og med skabelsen af nogle herlige figurer.

Efter maden havde Lotte, Karsten og Jens Ole en afdeling med hver to viser – Jens Ole gav os et dejligt genhør af Ida og Bent Froms flotte ”Forår” samt samt Carl-Erik Sørensens debutvise ”Peddigrør”, som han skrev som 19-årig, Karsten sang PH's ”Sikken et perspektiv” samt den for ham nye ”En MIS-forståelse” og Lotte havde valgt ”Vinter” og den for hende nye ”Kassedamen”. Endnu engang en lokaloptræden, der kunne gøre en formand stolt.

Jørgen Bings anden afdeling var en næsten ren PH-afdeling – kun var ”Nå”, som jo fremføres af en kvinde, skiftet ud af Chresten Speggers Simonsens ”O.k.”, bygget på samme idé. Der var kendte viser som ”Den offentlige mening”, ”Ølhunden” og ”Rør og revne”, men også et par viser fra et skuespil, Jørgen Bing spillede med i som ung. Viserne i begge Jørgen Bings afdelinger blev knyttet sammen med beretninger om hans professionelle liv og kommentarer til visernes indhold eller baggrund. Bent Kragh leverede på sin sædvanlige sikre måde akkompagnement til både de lokale og Jørgen Bing – de havde øvet sammen i weekenden.

Den herlige aften sluttede med fællessangen ”En viselig aften”.
Ref.: Per.